Wedges

Rigtig mange handler wedge ud fra, hvad de tidligere har spillet med eller hvad de har set i andre bags, både medspillere og tourspillere. Det er typisk de kendte mærker, der går igen i bags rundt omkring i verden. Langt de fleste wedges der bliver solgt, har en konfiguration, der hedder standard lige og stiff/regular flex. Igen støder vi på en “standard” som langt fra passer alle spillere. Her kan du læse lidt om, hvad der lægges vægt på, når jeg skræddersyer en wedge til en golfspiller.

Vi kan dele en wedge op i følgende dele:

Skaftet
Et skaft har indflydelse på hvor meget backspin du kan generere. Skaftets bøjning har direkte indvirkning på det loft og den backspin du tilfører bolden. Der findes selvsagt mange skafter, der hver især har sine karakteristika med hensyn til, det vi kalder “bend profile” (bøjning af skaftet), flexet målt i CPM (som er med til at afgøre stivheden af skaftet). Dernæst vil det være meget individuelt, hvordan Feel vil føles med dit sving. Wedgeskafter findes også i mange vægtklasser.

Hovedet
Her er valgmulighederne næsten uendelige, da selve hovedet kan fås i mange designs, herunder kommer også sålens design, og leading/trailing edge designet.
Noget af det absolut vigtigste ved hovedet er sålens udformning, det vi kalder GRIND. En sål kan slibes på rigtig mange måder for at tilgodese, den enkelte spille. Svinget deles hovedsageligt op i tre typer.

1. Digger – herved menes en svingstil med en stejl angrebsvinkel (også tit kaldt AoA, Angle of Attack), der slår en god tørv, hvor wedgen næsten graver sig ned. Da spilleren slår meget ned på bolden, vil spilleren typisk påfører bolden et mindre loft.

2. Picker – Her menes et sving der kommer mere fladt igennem bolden og tager ikke den store tørv. Loftet på jernet ændres ikke meget ved denne svingstil.

3. Medium – Denne ligger midt i mellem Digger og Picker. Slår lidt ned på bolden og vil delofte loftet lidt ved impact.

Selve bouncen på køllen, vil skulle slibes til den enkelte svingstil, da bouncen kan hjælpe med at “grave” køllen lidt ned eller slå smut på græsset. Bouncen kan være din bedste ven eller din værste fjende. Et eksempel på dette kunne være at en spiller med en “picker” svingstil, der har en fejende tendens ved boldtræffet, vil ikke have brug for en bounce, der får wedgen til at “grave” sig ned i græsset. Denne spiller vil have en fordel af lav bounce, så den ikke griber fat i græsset og herved bremser køller.

Man kan lave en såkaldt Solegrind, hvor man sliber sålen af køllen, så den kan hjælpe med bestemte typer af slag. Det kan være, hvis man gerne vil kunne slå et flobslag, så kan slibes en hæl grind, så wedgen hviler bedre på jorden og risikoen for at flække bolden bliver mindre. Der kan også påføres andre grinds, som evt. vil kunne hjælpe med at få køllen bedre ud af sandet i bunkers, så køllehovedet ikke graver sig ned.

Der kan sågar påføres specielle grinds, båden af sål, samt leading og trailing edge, der kan hjælpe med at slå bedre chipslag…

En wedge er bestemt ikke bare en wedge… Det er et stykke værktøj, der kan laves til helt specifikke formål, til hvilket den også er tiltænkt.